MOB (KR)
Oplev gratis det prisbelønnede sydkoreanske dansekompagni Laboratory Dance Projects energiske, intense og meget smukke performance, når de indtager Bispetorv under dette års ILT Festival.
Forestillingen tager sit udgangspunkt i det tyske ordsprog: “Nur tote Fische schwimmen mit dem Strom” – kun døde fisk svømmer med strømmen, og er en fortolkning og iscenesættelse af den menneskelige gruppementalitet.
SMUKT, INTENST OG ENERGISK
Otte dansere danner rammen om forestillingen MOB og i løbet af kun 18 minutter lykkes det dem med rytmisk elegance og intensitet at visualisere hvordan et individ genfødes som en del af en hob af mennesker, der bevæger sig som én enhed. Koreografen Dongkyu Kim leger i smukke og intense bevægelser med en vekselvirkning mellem individet og gruppementaliteten.
Kig forbi Bispetorv under ILT og lad dig drage af de dygtige dansere.